GRAND PRIX – STATUS EFTER BT5

HVEM GÅR PÅ SOMMERFERIE I FRONT PÅ GRAND PRIX LEADERBOARDET?

Fire runder er nu afholdt og GRAND PRIX Leaderboardet ændres konstant runde for runde. Jylland har nu også fået afholdt deres første stævne med BT4, hvor AGF Atletik fik arrangeret et godt stævne den 17. juni. Tidligere afholdt Ballerup AK BT3 den 15. juni. Som følge af disse stævner har flere løbere nu fået to resultater, og derfor ser Leaderboardet noget anderledes ud. Vi nærmer os en hårdere og hårdere konkurrence. Den nuværende stilling i GRAND PRIX kan ses her.

SE GRAND PRIX STILLING

STILLINGEN HOS KVINDER

Stillingen på Leaderboardet hos kvinder er det samme som efter BT4. Signe Flarup Øllgaard (AGF Atletik) ligger fortsat på 1. pladsen med 1764 point. Mia van Wagenen (Ballerup AK) på 2. pladsen med 1728 point. Og 3. pladsen indtager Emma Dyrup Kleist (Viborg AM) med sine 1692 point.

Ligesom i mange af de andre klasser, så er der flere hurtige løbere, der kun har et enkelt resultat og dermed hurtigt vil kunne gøre sig gældende på leaderboardet såfremt de løber én gang til. Der er 11 kvinder pt. med kun ét resultat, der skal løbe samme IAAF resultat hjem én gang til og så vil de – alt andet lige – overtage føringen fra den nuværende førende, Signe Flarup Øllgaard (AGF Atletik). Heriblandt er Simone Glad (Sparta AM) med 1038 point, Maja Alm (AGF Atletik) med 1037 point, Sylvia Medugu (Blovstrød Løverne) med 1014 point og Mia Helene Mørck med 997 point. Det bliver spændende at se, hvad der sker ved Leaderboardet, hvis en eller flere af disse løbere tager kampen op og får samlet sig endnu flere point ved at få to resultater.

STILLINGEN HOS HERRER

På Leaderboardet hos herrer ser det rigtig spændende ud, hvor det er ekstremt tæt fra 2. pladsen til 5. pladsen. Joachim Weel Rosbo (Bagsværd AC) ligger stadig på 1. pladsen med sine 1611 point.

Til BT5 hos Bagsværd AC var der på 5000m flere herrer, der løb sammen i en gruppe. Netop disse tider er ret afgørende for den nuværende stilling på GP Leaderboardet. Simon Holbek (Bagsværd AC), Alexander Seidler Nielsen (Hvidovre AM) og Patrick Leese kom alle meget tæt ind sammen på 5000m. Simon trak sig sejrrigt ud af den dyst og indtager 2. pladsen med sine samlede 1566 point. Blot to point efter med 1564 point er Alexander.

Men Morten Puggaard Ravn (Sparta AM) og Patrick er hhv. 3 og 7 point efter podiet på Leaderboardet. Desuden ligger der pt. lidt længere nede 5 personer, der kun har et enkelt resultat. Hvis Kristian Holm Jensen (Aarhus 1900), Mikkel Dahl-Jessen (AGF Atletik), Jens Søndergaard Jensen (AGF Atletik), Peter Gerner Ejersbo (Odense Atletik) og Jakob Dybdal Abrahamsen (Aarhus 1900) får et til lignende resultat, så rykker hele Leaderboardet sig op på et nyt og højere niveau, hvor vi nærmer os Leaderboardet mht. point fra de sidste to år.

STILLINGEN HOS U20 PIGER

Udover at være på 2. pladsen på Kvinder Leaderboardet, så har Mia van Wagenen (Ballerup AK) også 1. pladsen på U20 Piger Leaderboardet med sine 1728 point. Sarah Bruun Nielsen (Blovstrød Løverne) er rykket ned fra 2. pladsen til 3. pladsen med sine 1449 point. 2. pladsen er overtaget af Mie Gam (Viborg AM), der samlet har 1637 point.

Bemærkelsesværdigt er det, at de tre U20 piger er de eneste, der har 2 resultater. Der står derfor mange klar til at kæmpe med om podiet. Først i rækken står Mia Helene Mørck (Bagsværd AC), der til BT5 hos Bagsværd AC på hjemmebane løb i front hele vejen på 800m og fik 997 point.

STILLINGEN HOS U20 DRENGE

På U20 Drenge Leaderboardet er der kun sket en enkelt ændring. Alexander Seidler Nielsen (Hvidovre AM) er med sit nylige resultat på 5000m til BT5 hos Bagsværd AC rykket fra 2. pladsen til 1. pladsen, og har nu samlet 1564 point. Joachim Rønsholt (Ballerup AK) må derfor rykke ned på 2. pladsen med sine 1527 point. Med færre point er Louis Cantby (Hvidovre AM) på 3. pladsen med sine 1221 point.

HVAD KRÆVER DET AT OVERTAGE FØRINGEN I HERREKLASSEN?

Her inden sommerferien er der afholdt 5 runder af årets Grand Prix stævneserie under Baneturneringen, og derfor har vi set på, hvad det vil kræve at overtage føringen på GRAND PRIX Leaderboardet på nuværende tidspunkt. Måske det kan give lidt motivation til sommerens træning.

At overtage pladsen fra den nuværende leader, Joachim Weel Rosbo (Bagsværd AC), vil kræve 1612 point, dvs. f.eks. to resultater à 806 point. For overskuelighedens skyld kan her ses, hvad der kræves for at få 806 point.

HVAD KRÆVER DET AT OVERTAGE FØRINGEN I KVINDEKLASSEN?

At overtage pladsen fra den nuværende leader, Signe Flarup Øllgaard (AGF Atletik), vil kræve 1765 point, dvs. f.eks. 883 og 882 point. For overskuelighedens skyld, kan her ses, hvad der kræves for at få 883 point.

HVAD KRÆVER DET AT OVERTAGE FØRINGEN I U20 DRENGEKLASSEN?

At overtage pladsen fra den nuværende leader, Alexander Seidler Nielsen (Hvidovre AM), vil kræve over 1564 point, dvs. f.eks. et resultat à 783 point og et resultat à 782 point. Se her, hvad du skal løbe for at få 783 point.

HVAD KRÆVER DET AT OVERTAGE FØRINGEN I U20 PIGEKLASSEN?

At overtage pladsen fra den nuværende leader, Mia van Wagenen (Ballerup AK), vil kræve over 1728 point, dvs. 865 og 864 point. For overskuelighedens skyld kan her ses, hvad der kræves for at få 865 point.

GOD SOMMER! VI SES TIL BT7 HOS KØBENHAVN IF DEN 10. AUGUST

5 runder af Baneturneringens Grand Prix stævneserie er nu løbet, og inden næste stævne er det tid til lidt sommer. Men om lidt under 1 måned har du allerede muligheden igen for at tage pigskoene på og begive dig ud på atletikbanen til flere hurtige tider. BT6 er desværre pt. aflyst.

Københavns IF arrangerer BT7 på Østerbro Stadion den 10. august. Her har du mulighed for at løbe 5000m, 800m, 400m, 100m, 100/110mH, samt længde, trespring og kugle.

13